mandag den 9. april 2012

se eksempler her: døde piger lyver ikke  eller udødelig


At skrive en journalistisk boganmeldelse


Denne type boganmeldelse findes i aviser og blade, og modtageren er derfor læseren af avisen eller bladet. Der er fem elementer der skal indgå i anmeldelsen



Overskrift med blikfang.
  • Den vigtigste del af anmeldelsen, som sælger din artikel/anmeldelse.
Manchet / Rubrik
  • En lille appetitvækker på 2-3 linjer. Her kan din holdning til bogen allerede komme til udtryk. Mindre skrift end overskriften – men større end brødteksten.
By-linie
  • Her angiver man hvilken journalist der har skrevet anmeldelsen, altså dit navn.
Brødtekst
Selve anmeldelsen. Her kan du have:
  • Et kort resumé (ikke referat)
  • Noget om romanens tema, budskab, miljø, personer, perspektivering.
  • Sammenligninger med andre bøger
  • Sproget – kom evt. med citater
  • Bogens placering i forfatterskabet
  • Evt. illustrationer. Hvordan er de? Passer de godt til teksten?
  • Brug afsnit med overskrifter i brødteksten.
Faktaboks med oplysninger om romanen
  • forlag
  • udgivelsesår
  • illustrator
  • evt. oversætter
  • sideantal
  • pris
Du skal ikke nødvendigvis skrive om alle punkterne, men vælg dem du synes er vigtigst for bogen.
Det er vigtigt at du hele tiden vurderer og bedømmer de elementer du skriver om. F.eks. kan du skrive at personerne i bogen
virker for urealistiske fordi…. Eller at tempoet i handlingen i flere kapitler er gabende langsomt, eller at sproget er levende, flot og kreativt.
Skriv gerne i spalter !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar